Er du ved at undersøge muligheden for leje af bus med chauffør? Hos Venø Bussen tilbyder vi busudlejning i forbindelse med korte og lange busture, og det kan være i en fast aftale eller fra gang til gang. Alle vores chauffører har naturligvis de lovmæssige kurser og kommer løbende på efteruddannelse.
Vores busselskab ligger i Struer, men vi har også kunder i blandt andet Holstebro, Skive og Herning samt mange andre steder i landet.
Chaufførerne opfatter service og smil som en selvfølge
Vi tilbyder buskørsel til alle formål. Der er plads til 10-80 personer i vores 4-stjernede busser, som alle er både velholdte og rene. Alle chaufførerne lægger vægt på fleksibilitet, service og smil, og de opfatter det naturligvis som en selvfølge.
I slutningen af 2015 var Midttrafiks kunder med til at finde de busselskaber, der gør en ekstra indsats for at få glade og tilfredse kunder i busserne. I alt 23 busselskaber på A-kontrakt var med i kunde-tilfredshedsmålingen, der blev gennemført af analysebureauet Epinion. Venø Bussen kom på en flot andenplads.
Rapporten koncentrerede sig om fire spørgsmål vedrørende chaufførens kørsel, chaufførens service, rengøring i bussen og den overordnede tilfredshed med rejsen. Rapporten blev offentliggjort den 30. oktober 2015.